Anm: Husk mennesket bag patientkjorten

Lars Heslet: Fra det yderste. Lægen mellem Faust och empati. Forlaget Bogværket, 240 sider, 298 kroner. Rigt illustreret. Har du Pluskort, kan bogen købes med 20 pct. rabati Politikens BOghal eller via politiken. dk/plus. Fire hjerter.

Sammenstødet med vejtræet var så voldsomt, at Oles cykelhjelm flækkede.

Ved ankomsten til sygehuset var bevidstløsheden for længst indtrådt, og efter uger i dyb koma var selv hans hustru nølende begyndt at indstille sig på det uafvendelige: at et fatal splitsekund på landevejen havde forvandlet hendes aktive og livsglade mand til en vegeterende zombie, hvis kommunikation med omverdenen begrænsede sig till sære, ildevarslende gab.

Og så var Ole endda i de bedste hænder - omgivet af højt specialiseret medicinsk personale og tilkoblet et sci fiagtig vildnis af elektroder, slanger, katetre og dræn.

Ole var blevet et tandhjul i et højteknologisk overlevelsesmaskineri, men måske var det alligevel de ukonventionelle påfund, som i sidste ende gjorde forskellen.

Stædige sygeplejersker indførte en ' stressfri zone' med forbud mod højrøstet tale, dørsmækken og unødvendig maskinstøj.

Man begynte at afspille beroligende musik. Og overlægen selv forsøgte at dæmpe den destruktive stresskaskade ved hjælp af hypnotisk suggestion på sengekanten.

Miraklet skete: Som kejseren i H.C. Andersens ' Nattergalen' rejste den gabende grøntsag sig fra sit sygeleje og gik ud i livet igen.

HISTORIEN om Oles lazarusagtige helbredelse er en blanddt mange tankevækkende beretninger i lægen Lars Heslets stofmættede bog fra tilværelsens yderste rev. Heslet er tidligere professor i anæstesiologi og fungerede frem till 2005 som leder af Rigshospitalets travle intenafsnit.

Det er således ikke hr. Hvemsomhelst, der her fører pennen - forfatteren kender det danske sundhedssystem indefra og har i årevis tilbragt sin arbejdsdag i den smalle korridor mellem liv og død.

Han ved hvordan håbløshed ser ud. Og kender alt til betydningen af håb.

Arbejdet med de kritiske syge har givet den gode professor stof til eftertanke: Har avi midt i de medicinske landvindiger glemt noget fundamentalt om empati og mellemmenneskelig dialog? Har vi tabt eksistensen af syne i den evindelige jagt på videnskabelig evidens? Overser vi systematisk mennesket bag hospitalsskjorten? Og værst af alt: Er vi så indsyltet i systemets logik, at vi ikke længere tør gå nye, innovative veje? Spørgsmålene er langtfra epokgørande. men de er til gengæld ikke blevet mindre presserende siden det sene 1800-tals fornemmelsen for helheder og menneskelig kompleksitet, i takt med at vi fik reduceret eksistensen til atomer og moderne sundhedsvæsen skal genfinde den tabte balance mellem 'vienskab' og 'kunst', og det påkrævede paradigmeskift begynder ikke overraskende ved sygesengen.

Med afsæt i Kierkegaards berømte diktum må sundhedsprofessionelle gøre sig umage for at møde deres patient,' hvor han er, og begynte der' - de må kunne være objektive og subjektive på samme tid.

Vi taler om et opgør med reduktionisme og gold rationalitet, men foruden vigtigheden af god kommunikation handler det om at indrette et' sansernes hsopital', som ikke blot fungerer på teknologiens præmisser, men også danner en harmonisk ramme om patientens helig og helbredelse.

Der skal ifølge Lars Heslet rettes et kritisk blik mod sundhedsvæsenets menneskesyn og metoder. Men også mod dets indretning og arkitektoniske rammer.

'Fra det yderste' er på mange måder en usædvanlig bog, og selv om den på fornem vis er, hvad den efterlyser (nemlig en farverig hybrid af naturvidenskab, humanisme og æstetik), kan man godt som læser fare vild i dens bombardement af information og digressioner til kunst, lyrik, musik, mytologi, filosofi, historie, psykologi og neuroanatomi.

Bogen er smuk disignet of fuld af inspirerende synsvinkler, men som systemkritik og fagligt manifest står den stærkest i sygehistorierne, hvor forklaringer og forstyrrende svinkeærinder er skrabet væk. Her forstår man for alvor forfatterens vision om et sundhedssystem, som forener teknisk overlegenhed med et varmt, bankende hjerte. Fra denne anmelder bliver det til fire af slagsen: ét for billederne, ét for teksten of to for selve det sympatiske projekt.

CHRISTIAN GRAUGAARD
kultur@pol.dk

Kælle: Politiken 20.02.2011/ Kultur /Side 8 /628 ord/artikel-id: e27f6025